Nuet og forandring

Når vi udvikler os. Forandrer os. Så må vi sige farvel til noget. Og goddag til noget nyt. Derfor kan udvikling være skræmmende. Og få os til at vende tilbage til det vi kender. Det trygge. Velkendte. Vanen. De samme handlinger, som vi plejer. For vi ved, hvad vi har. Vi ved ikke, hvad vi får.

Det kan være skræmmende, at træde ind i ukendt land. Åbne en ny dør. For hvad er der på den anden side? Hvad møder vi? Hvem møder vi? Og hvem er du dér?

Vi kan føle vi taber noget af vores identitet. For hvem er du uden dit gamle jeg? Og hvordan finder du dit nye jeg? Er du overhovedet klar til at begive dig ud på denne rejse?

Det velkendte og trygge kan være en sovepude. Et hamsterhjul. En trædemølle. Men det er stadig trygt. Og det er nemt at blive der. Selvom vi mærker, at det ikke er godt for os længere. Måske bliver vi i vores gamle liv, fordi vi ved det tager tid at forandre. Koster energi og kræfter. Og orker vi det egentlig? Samtidig med at vi skal passe vores arbejde, hjemmet, familien osv. Måske en stemme fortæller dig, at du ikke lige orker det lige nu, men måske i morgen, næste uge, måned, år…og næste gang du ser dig selv i spejlet er du 60 og har trådt rundt i det samme hjul. Rundt og rundt.

Hvor finder vi energien, overskuddet, motivationen til forandring? Lysten kan jo sagtens være der. Men hvordan kommer vi videre?

Mange oplever, at de ikke ved, hvilken vej de skal gå? Og så bliver de stående…

Og de ved slet ikke, at det magiske netop er dét sted, de står. Det er dét sted, de skal opdage. Sådan virkelig opdage. Hvordan er det her? Hvordan er du i livet lige nu – lige her? Faktisk at begynde at opdage det nu, der er her – lige nu. I stedet for at ønske sig et andet sted hen. Det mellemrum mellem nu og det ønskede sted, findes ikke. Det er en forestilling. Det findes kun i tankerne. En illusion.

Der findes kun nu. Dette nu.

For at kunne forandre, må vi acceptere dette nu. Acceptere det liv, der er mit. Acceptere det liv, der er dit. Så du kan blive opmærksom på det, der faktisk fungerer og det, der ikke gør. Men først i accepten af, at dit liv er sådan hér. Lige nu. Herfra kan du begynde at være nysgerrig på, hvordan kommer du videre. Og tage en ting af gangen. For det kan nemt blive uoverskueligt, når vi ønsker at forandre det hele på en gang. Det lykkes sjældent. Og så forandrer vi slet ikke noget. Og vi er tilbage i samme trædemølle. Samme hamsterhjul. 60 år…

Så i accepten ligger en opmærksomhed i nuet. Og her kan du vælge. Mærke dine behov. Hvad du har brug for. Måske er det bare en enkel ting, der skal forandres. Og denne forandring vil skabe ringe i vandet til andre områder i livet. Måske der følger endnu en forandring med. Eller måske opdager du, at det bare var denne ene ting.

Vores sind kan nemt få os ud i tankespind. Tankerækker. Om alt muligt, der slet ikke findes. Jeg kalder det spøgelsestanker. Som bare vokser og intet har med virkeligheden at gøre. Accepten af vores liv lige nu, kan få os tilbage til virkeligheden. Til lige nu. Det er lidt som at vågne op. Blive vækket.

Og hvordan gør du så dette? Det er jo nemt sagt, at du bare skal acceptere…

Gaven ligger i dit åndedræt.