Kunsten at leve med din sorg

_K8A0023-2.jpg

Kære dig

  • Er du 25+ og har mistet en nærtstående? 
  • Har du brug for at møde din sorg og finde måder til at integrere den i dit liv?
  • Har du lyst til at være en del af en gruppe, hvor vi støtter hinanden?
  • Ønsker du at finde livsglæde og en mening med livet igen?

Hvis du har en længsel efter dette, så vil jeg gerne invitere dig med på dette helt særlige forløb:

'Kunsten at leve med din sorg' 

Et af vores fælles livsvilkår er døden. Vi skal alle dø. Og vi oplever alle at miste en, vi elsker. I vores kultur byder vi ikke rigtig døden og sorgen velkommen og vi lærer ikke, at døden er naturlig og en del af livet. Døden er tabu og når den så kommer, rystes vi så voldsomt, at det kan blive svært at leve videre med sorgen.

Den nyeste sorgteori fortæller os, at vi lever i to spor. Det ene spor, hvor vi er rettet mod den døde, tabet, følelserne og det andet spor, hvor vi er rettet mod det nye forandrede liv, der skal leves fremover. Sorgen er der altid, enten i forgrunden eller baggrunden. Fylder mere eller mindre. Men den forsvinder aldrig. Selv efter mange år, vil der være perioder, hvor sorgen fylder. Og det er helt naturligt. Sorgen skal ikke overstås, men accepteres som en del af livet.

Hvordan finder vi et hjem til sorgen i os selv. Hvordan lader vi den leve i os, uden at den overtager vores liv, så vi har en følelse af, at vi kun overlever. Og ikke rigtig lever. Hvordan kan vi leve et liv igen med livsglæde samtidig med at vi omfavner sorgen.

På dette forløb arbejder vi med at integrere sorgen. Åbner for den, omfavner den. Er nysgerrig på den. Byder den velkommen. Og det gør vi via kroppen. For sorgen bor i kroppen og kroppen kan fortælle os, hvordan vi har det og hvad vi har brug for. Det er via kroppen, vi kan erkende og acceptere vores virkelighed. 

Jeg inviterer dig på en rejse, hvor vi bevæger os fra hovedet og ned i kroppen og ind i hjertet via yoga, fascial flow, mindfulness, meditation, åndedræt, compassion, stilhed, refleksioner og delinger.

Der vil være delinger ind i mellem, som kan hjælpe dig til at sætte ord på det, du mærker og sanser. Når vi deler, kan vi oftest genkende noget hos hinanden og det kan både være inspirerende og støttende, så vi ikke føler os alene.

Jeg møder dig i hjertet lige præcis dér, hvor du er i livet. Der er plads til alle følelser, tanker, kropsfornemmelser, tårer og grin. Jeg skaber et kærligt, tillidsfuldt og trygt rum, hvor du kan være dig med din sorg. Hvor der både er plads til den enkelte og til fællesskabet. Vi skal ikke fixe hinanden, men åbne for et rum, hvor vi kan mærke sorgen og inspirere hinanden til at leve et liv med sorgen og finde livsglæden og en mening med livet igen.

Du behøver ikke at have kendskab til yoga, fascial flow, mindfulness, meditation eller de andre ting. Jeg guider dig kærligt og nænsomt ind i det hele i et roligt tempo med tid til at du kan mærke din krop og dit hjerte og være nysgerrig på det, du opdager. Øvelserne kan du også integrere i dit daglige liv til at støtte dig i din sorgproces.

Alt det, jeg inviterer dig ind i, er jeg uddannet i og jeg har arbejdet professionelt med sorg gennem mange år, både med individuelle og med grupper.

Forløbet foregår over 2 dage og den første gang mødes vi i Huset Livslyst, som ligger i Rettestrup tæt på Næstved by. Det er et smukt og sanseligt sted med en stor sansehave, hvor vi har mulighed for at fordybe os i naturen. At være i naturen gavner vores fysiske og psykiske helbred og kan støtte os i vores sorgproces. Vi har også mulighed for at være indendørs.

Anden gang mødes vi i Pakhuset i centrum af Næstved by. Pakhuset er et smukt og historisk sted, hvor vi skal være i den hyggelige sal. 


Praktisk information:

'Kunsten at leve med din sorg'-forløbet foregår over 2 dage på følgende datoer:

  • 28. september 2024 kl. 10-14
  • 2. november 2024 kl. 10-13


D. 28. september mødes vi her:

Huset Livslyst
Vejløvej 2
4700 Næstved

 

      

 

D. 2. november mødes vi her:

Det Røde Pakhus
Riddergade 1A, 2. sal
4700 Næstved

 

   

 

Udstyr til bevægelse etc.:

I Huset Livslyst medbringer du selv en yogamåtte eller lignende, du kan sidde/ligge på i sansehaven, evt. en siddepude og et tæppe.

I Pakhuset findes al udstyr til bevægelse etc. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe egen yogamåtte etc., hvis du ønsker det.

Begge dage er det en god idé at tage løstsiddende, behageligt og praktisk tøj på, som du kan bevæge dig i. Husk også tøj til vejret, når vi skal være i sansehaven.

I Pakhuset er salen skofrit område. Tag evt. et par strømper med.

 

Mad og drikkelse:

Jeg sørger for te og snack til begge dage.

Du medbringer selv frokost den første gang i Huset Livslyst.

Har du brug for lidt frokost den anden gang i Pakhuset, medbringer du selvfølgelig det.

Medbring også en vandflaske begge dage.

 

Antal deltagere:

Der er plads til 8 deltagere.


Har du spørgsmål, skriv endelig til mig på min mail info@henriettedan.dk

Jeg glæder mig til at se dig!


Fjerpåvandet