HMSR®16 Mindfulness med Henriette
Mandage 2.9.-4.11.2019 - kl. 17-19.30
Et helt særligt mindfulnessforløb...med masser af hjerte.
Forløbet bygger bl.a. på mindfulness, blid yoga, meditation, vejrtrækningsøvelser, venligheds- og acceptøvelser. Vi arbejder med eksempler fra dagligdagen, så det bliver vedkommende for dig og helt livsnært. Alle øvelser er med en hjerte- og kropsbaseret tilgang.
Når du træner dig selv i at lytte til din krops ofte meget subtile signaler, lærer du at stoppe op og finde ro og du begynder at mærke dig selv igen. Du vil gennem øget kropserkendelse og kropsforståelse lære dig selv bedre at kende.
Mindfulness er et fantastisk værktøj til at kunne komme til stede i nuet og skabe en form for betragtning af dig selv og situationen, du står i. Det er en slags “pause-knap”, som gør, at du kan tage en “time-out", når det brænder på, men det er meget mere end det. Det er også en tilstand, du kan opnå at være i, når du har trænet det gennem tid. En tilstand af konstant nærvær og balance, hvor du ikke lader følelser og tanker løbe af med dig og overtage styringen.
Om HMSR® Mindfulness forløbet:
Forløbet strækker sig over 9 moduler á 2,5 time en dag om ugen i 9 uger.
Hvert modul starter med en times blide yogastræk, vejrtrækning og kropsscanning. Formålet er, at lande i kroppen og langsomt genskabe kontakten til kroppen. Yogaen er så blid, at alle kan være med - også selv om du aldrig har prøvet yoga før (eller tror, du ikke kan. Det kan du.) Derefter er der halvanden times undervisning og praktiske øvelser kombineret med meditation. Der er løbende refleksionsøvelser og refleksionsrunder.
Ofte kommer den sværeste tid efter de 9 uger. Fordi man godt kan føle sig lidt alene igen. Og det er nemt at komme væk fra den ellers gode praksis. Det er meget normalt. Men når du er på HMSR® er jeg med dig på mail. Undervejs i forløbet får du en mail fra mig hver dag. En lille mail, der hænger sammen med det, vi arbejder med i den uge og som hjælper dig i din daglige praksis. Men også efter de 9 uger modtager du støttende mails. En mail hver uge i et halvt år, som også hjælper dig med til at fastholde den gode udvikling.
Udover mails modtager du på vores første dag en praktisk HMSR® bog (værdi kr. 198,-). Bogen kan kun fås på de certificerede HMSR® forløb og indeholder en masse gode værktøjer og inspiration. Der er også en ugekalender, som hænger sammen med det, vi laver i forløbet og så er der en dagbog, hvor du kan skrive dine tanker, refleksioner og opdagelser undervejs.
Praktisk information:
HMSR®16 Mindfulness forløbet foregår 9 mandage kl. 17-19.30 på følgende datoer:
- 2. september 2019
- 9. september 2019
- 16. september 2019
- 23. september 2019
- 30. september 2019
- 7. oktober 2019
- 21. oktober 2019
- 28. oktober 2019
- 4. november 2019
(Bemærk, der er IKKE undervisning d. 14. oktober i uge 42)
Maks. 10 deltagere.
Undervisningen foregår i lyse, varme og dejlige lokaler i:
Karbech Mindful Life
Omøvej 6A
4700 Næstved
Alt nødvendigt udstyr til brug i undervisningen er i undervisningslokalet. Du er naturligvis velkommen til at medbringe egen yogamåtte og udstyr, hvis du helst vil bruge dette.
Jeg anbefaler dig at have løstsiddende og behageligt tøj på, som du kan bevæge dig i.
Medbring vandflaske, notesblok og kuglepen (hvis du ønsker at notere undervejs).
Har du spørgsmål, skriv endelig til mig på min mail info@henriettedan.dk